Suunto Ambit3 Vertical Brugervejledning - 1.1

Movescount-mobilapp

Movescount-mobilapp

Med Suunto Movescount-app'en kan du få endnu mere udbytte af din Suunto Ambit3 Vertical. Du kan tilknytte mobilapp'en for at få notifikationer på din Suunto Ambit3 Vertical, ændre indstillinger og tilpasse sportstilstande på farten, bruge din mobilenhed som et ekstra display, tage billeder med data fra dine Moves og lave Suunto-film.

TIP:

Til alle Moves, der gemmes i Movescount, kan du tilføje billeder samt lave en Suunto-film for aktiviteten ved hjælp af Suunto Movescount-app'en.

BEMÆRK:

Du kan ændre de generelle indstillinger på din Suunto Ambit3 Vertical offline. Tilpasning af sportstilstande og opdatering af klokkeslæt, dato og GPS-satellitdata kræver en internetforbindelse over Wi-Fi eller mobilt netværk. Der kan muligvis blive opkrævet gebyr for datatilslutning.

Sådan tilknyttes Suunto Movescount-app'en på iOS:

  1. Download og installér Suunto Movescount-app'en på din kompatible Apple-enhed fra iTunes App Store. App-beskrivelsen indeholder de seneste kompatibilitetsoplysninger.
  2. Start Suunto Movescount-app'en, og aktivér Bluetooth, hvis det ikke allerede er gjort. Lad app'en køre i forgrunden.
  3. Hold Next nede på uret for at åbne menuen med indstillinger.
  4. Rul til TILKNYT med Light Lock og vælg med Next
  5. Tryk på Next for at vælge MobileApp.
  6. Indtast adgangskoden, der vises på urets display, i feltet for tilknytningsanmodning på din mobilenhed, og tryk på TILKNYT.

Sådan tilknyttes Suunto Movescount-app'en på Android:

  1. Download og installér Suunto Movescount-app'en på din kompatible Android-enhed fra Google Play. App-beskrivelsen indeholder de seneste kompatibilitetsoplysninger.
  2. Start Suunto Movescount-app'en, og aktivér Bluetooth, hvis det ikke allerede er gjort. Lad app'en køre i forgrunden.
  3. Hold Next nede på uret for at åbne menuen med indstillinger.
  4. Rul til TILKNYT med Light Lock og vælg med Next.
  5. Tryk på Next for at vælge MobileApp.
  6. Der åbnes en pop op-skærm på din Android-enhed. Vælg TILKNYT.
  7. Indtast adgangskoden, der vises på urets display, i feltet for tilknytningsanmodning på din mobilenhed, og tryk på TILKNYT.

Ekstra display på telefon

Hvis du bruger Suunto Movescount-app'en, kan du bruge din mobiltelefon som ekstra display til dit ur.

Sådan bruger du mobiltelefonen som ekstra display:

  1. Tilknyt Suunto Ambit3 Vertical til Suunto Movescount-app'en, hvis du ikke allerede har gjort det (se Movescount-mobilapp).
  2. Gå til en sportstilstand i Suunto Ambit3 Vertical (se Træning med sportstilstande).
  3. Åbn Suunto Movescount-app'en, og tryk på Move (Aktivitet).
  4. Vælg Ambit3 (Ambit3) på listen, og tryk på Next (Næste).
  5. Start og stop registreringen af din træning som normalt.
TIP:

Tryk på de forskellige visningsområder på telefonen – i midten, øvert til venstre, øverst til højre – for at ændre visningen.

Synkronisering med mobilapp'en

Hvis du har tilknyttet din Suunto Ambit3 Vertical til Suunto Movescount-app'en, synkroniseres ændringer i indstillinger, sportstilstande og nye aktiviteter som standard automatisk, når Bluetooth-forbindelsen er aktiv. Bluetooth-ikonet på din Suunto Ambit3 Vertical blinker, når der synkroniseres data.

Denne standardindstilling kan ændres i menuen med indstillinger.

Sådan slås automatisk synkronisering fra:

  1. Hold Next nede for at åbne menuen med indstillinger.
  2. Rul til TILSLUTNING med Light Lock og vælg med Next.
  3. Rul til Indstillinger med Light Lock og vælg med Next.
  4. Tryk på Next igen for at gå til indstillingen MobileApp sync(MobileApp-synkronisering).
  5. Slå indstillingen fra ved hjælp af Light Lock og hold Next nede for at afslutte.

Manuel synkronisering

Når automatisk synkronisering er slået fra, er du nødt til at starte synkroniseringen manuelt for at overføre indstillinger eller nye moves.

Sådan synkroniseres der manuelt med mobilapp'en:

  1. Sørg for, at Suunto Movescount-app'en kører, og at Bluetooth er aktiveret.
  2. Hold Next nede for at åbne menuen med indstillinger.
  3. Rul til TILSLUTNING med Light Lock og vælg med Next.
  4. Tryk på Next for at gå til Sync now (Synkronisér nu).

syncing manually

Hvis din mobilenhed har en aktiv dataforbindelse, og din app er tilsluttet til din Movescount-konto, synkroniseres indstillinger og aktiviteter med din konto. Hvis der ikke er nogen dataforbindelse, udskydes synkroniseringen, indtil en forbindelse er tilgængelig.

Ikke-synkroniserede aktiviteter, der er registreret med din Suunto Ambit3 Vertical, vises i app'en, men du kan ikke få vist detaljer, før de er synkroniseret med Movescount-kontoen. Aktiviteter, der er registreret med app'en, kan vises med det samme.

BEMÆRK:

Der kan muligvis blive opkrævet gebyr for datatilslutning ved synkronisering mellem Suunto Movescount-app'en og din Movescount-konto.