Suunto EON Core Brugervejledning

Retningslinjer for håndtering

Retningslinjer for håndtering

Behandl din Suunto EON Core med omhu. De følsomme interne elektroniske komponenter kan blive beskadiget, hvis enheden bliver tabt eller på anden vis håndteres forkert.

Når du rejser med denne dykkercomputer, skal du sørge for, at den er pakket sikkert ind i indtjekket bagage eller håndbagagen. Den bør anbringes i en pose eller anden beholder, hvor den ikke kan flytte omkring eller blive stødt.

Prøv ikke selv på at åbne eller reparere din Suunto EON Core. Hvis du har problemer med enheden, bedes du kontakte det nærmeste autoriserede Suunto-servicecenter.

ADVARSEL:

KONTROLLÉR ENHEDENS VANDMODSTAND! Fugt inde i enheden og/eller batterirummet kan beskadige enheden alvorligt. Kun et autoriseret Suunto Service Center må udføre serviceaktiviteter.

Vask og tør dykkercomputeren efter brug. Skyl den meget grundigt efter dyk i saltvand.

Udvis særlig opmærksomhed på trykfølerområdet, vandkontakter, trykkontakter og USB-kabelporten. Hvis du bruger USB-kablet, før dykkercomputeren rengøres, skal kablet (enhedsenden) også skylles.

Efter brug skylles den med rent vand og mild sæbe og rengøres omhyggeligt med en fugtig, blød klud eller et vaskeskind.

BEMÆRK:

Lad ikke din Suunto EON Core ligge i en spand vand (til skylning). Displayet forbliver tændt under vand og bruger batteri.

Brug kun originalt Suunto-tilbehør – garantien dækker ikke skader forårsaget af ikke-originalt tilbehør.

ADVARSEL:

Brug ikke komprimeret luft eller højtryksrenser til rengøring af dykkercomputeren. Dette kan forårsage permanent beskadigelse af trykføleren i dykkercomputeren.

TIP:

Husk at registrere din Suunto EON Corewww.suunto.com/support for at få personlig support.