Suunto EON Steel Brugervejledning – 1.6

Movescount-mobilapp

Movescount-mobilapp

Med Suunto Movescount-app'en kan du nemt overføre dine dykkelogge til Movescount, hvor du kan følge og dele dine dykkeeventyr.

Sådan tilknyttes Suunto Movescount-app'en på iOS:

  1. Download og installér Suunto Movescount-app'en på din kompatible Apple-enhed fra iTunes App Store. App-beskrivelsen indeholder de seneste kompatibilitetsoplysninger.
  2. Start Suunto Movescount-app'en, og aktivér Bluetooth, hvis det ikke allerede er gjort. Lad app'en køre i forgrunden.
  3. Hvis du endnu ikke har konfigureret din Suunto EON Steel, skal du gøre dette nu (se Kom i gang).
  4. Tryk på indstillingsikonet øverst til højre, og tryk på ikonet “+” for at tilføje en ny enhed.
  5. Tryk på din dykkecomputer på listen over fundne enheder, og indtast adgangskoden, der vises i Suunto EON Steel-displayet.

Sådan tilknyttes Suunto Movescount-app'en på Android:

  1. Download og installér Suunto Movescount-app'en på din kompatible Android-enhed fra Google Play. App-beskrivelsen indeholder de seneste kompatibilitetsoplysninger.
  2. Start Suunto Movescount-app'en, og aktivér Bluetooth, hvis det ikke allerede er gjort. Lad app'en køre i forgrunden.
  3. Hvis du endnu ikke har konfigureret din Suunto EON Steel, skal du gøre dette nu (se Kom i gang).
  4. Der åbnes en pop-op-skærm på din Android-enhed. Vælg Tilknyt.
  5. Indtast adgangskoden, der vises på dykkecomputerens display i feltet for tilknytningsanmodning på din mobilenhed, og tryk på OK.

Synkronisering med mobilapp'en

Hvis du har tilknyttet din Suunto EON Steel til Suunto Movescount-app'en, synkroniseres nye logbøger automatisk, når Bluetooth-forbindelsen er aktiv. Bluetooth-ikonet på din Suunto EON Steel blinker, når der synkroniseres data.

Hvis din mobilenhed har en aktiv dataforbindelse, og din app er tilsluttet til din Movescount-konto, synkroniseres logbøger med din konto. Hvis der ikke er nogen dataforbindelse, udskydes synkroniseringen, indtil en forbindelse er tilgængelig.

Ikke-synkroniserede logbøger, der er registreret med din Suunto EON Steel, vises i app'en, men du kan ikke få vist detaljer, før de er synkroniseret med Movescount-kontoen.

Hvis du ønsker at tilknytte din Suunto EON Steel til en anden mobilenhed, skal du ophæve tilknytningen til den aktuelle enhed i indstillingsmenuen under Generelt/Tilslutning/Slet tilknytning.

BEMÆRK:

Der kan muligvis blive opkrævet gebyr for datatilslutning ved synkronisering mellem Suunto Movescount-app'en og din Movescount-konto.