Suunto Spartan Sport Brugervejledning - 1.9

Overvågning af aktiviteter

Overvågning af aktiviteter

Dit ur registrerer dit overordnede aktivitetsniveau i løbet af hele dagen. Dette er en vigtig faktor, uanset om du blot ønsker at komme i god form og sund eller træner hårdt til en kommende konkurrence.

Det er godt at være aktiv, men når træningen er hård, skal du have gode hviledage med lav aktivitet.

Aktivitetstælleren nulstilles automatisk hver dag ved midnat. I slutningen af ugen (søndag) giver uret et resumé af din aktivitet, der viser dit gennemsnit for ugen og daglige totaler.

Fra displayet på urets overflade skal du stryge op eller trykke på den nederste knap for at få vist dagens samlede antal skridt.

ActivityMonitoring skridt Spartan

Dit ur tæller skridt ved hjælp af et accelerometer. Det sammenlagte antal skridt akkumuleres hele døgnet, alle ugens dage, selv når der registreres træningssessioner og andre aktiviteter. For nogle specifikke sportsgrene, såsom svømning og cykling, tælles skridt dog ikke.

Ud over skridtene kan du trykke på displayet for at få vist dagens forventede antal kalorier.

ActivityMonitoring kalorier Spartan

Det store antal i midten af displayet er den anslåede mængde af aktive kalorier, som du har forbrændt indtil videre. Derunder kan du se de samlede kalorieforbrænding. Det samlede antal omfatter både aktive kalorier og dit basale stofskiftetal (BMR) (se nedenfor).

Ringen i begge displays viser, hvor tæt du er på dine daglige aktivitetsmål: Disse mål kan tilpasses til dine personale præferencer (se nedenfor)

Du kan også kontrollere din aktivitet over de sidste syv dage ved at stryge til højre. Tryk på skærmen, eller tryk på den midterste knap for at skifte mellem skridt og kalorier.

ActivityMonitoring skidt om ugen

Aktivitetsmål

Du kan justere dine daglige mål for både skridt og kalorier. Når aktivitetsdisplayet er åbent, kan du trykke og holde fingeren på skærmen eller holde den midterste knap nede for at åbne indstillingerne for aktivitetsmål.

Aktivitetsmål

Når du angiver dine mål for skridt, definerer du det samlede antal skridt for dagen.

Det samlede antal kalorier, du forbrænder per dag, er baseret på to faktorer: dit basale stofskiftetal (BMR) og din fysiske aktivitet.

Aktivitetsmål, kalorier

Din BMR er den mængde kalorier, som din krop forbrænder i hvile. Det er de kalorier, som din krop har brug for til at holde varmen og udføre grundlæggende kropsfunktioner, som f.eks. øjenblink eller hjerteslag. Dette tal er baseret på din personlige profil, herunder faktorer såsom alder og køn.

Når du indstiller et mål for kalorier, definerer du, hvor mange kalorier du vil forbrænde ud over din BMR. Dette er dine såkaldte aktive kalorier. Ringen omkring aktivitetsdisplayet øges efter, hvor mange aktive kalorier du forbrænder i løbet af dagen i forhold til dit mål.