Suunto Spartan Trainer Wrist HR Brugervejledning - 1.10

Find tilbage

Hvis du bruger GPS, når du optager en aktivitet, gemmer Suunto Spartan Trainer Wrist HR automatisk startpunktet for din øvelse. Med Find tilbage kan Suunto Spartan Trainer Wrist HR navigere dig direkte tilbage til dit startpunkt.

Sådan startes Find tilbage:

  1. Tryk på den midterste knap, mens du optager en aktivitet, indtil du når navigationsdisplayet.
  2. Tryk på knappen nederst til højre for at åbne genvejsmenuen.
  3. Rul til Find tilbage, og tryk på den midterste knap for at vælge.
  4. Tryk på knappen nederst til venstre for at afslutte og gå tilbage til navigationsdisplayet.

Navigationsinstruktionerne vises som den sidste visning i den valgte sportstilstand.