Suunto Spartan Ultra Brugervejledning - 1.9

Udendørsinfo

Suunto Spartan Ultra måler konstant det absolutte lufttryk ved hjælp af den indbyggede tryksensor. Den beregner højde eller lufttryk baseret på denne måling og din højdereferenceværdi.

FORSIGTIG:

Hold området omkring lufttrykssensorens huller på venstre side af dit ur fri for snavs og sand. Stik aldrig genstande ind i hullerne, da dette kan beskadige sensoren.

Stryg op, eller tryk på den nederste knap for at få vist udviklingsgrafer for højde og barometertryk.

Outdoor insight Alti graph

Tryk på displayet, eller tryk på den midterste knap for at skifte mellem visninger for højdemåler og barometer.

Outdoor insight Baro graph

Kontrollér, at din højdereferenceværdi er indstillet korrekt (se Højdemåler). Højden for din aktuelle placering kan findes via de fleste topografiske kort eller online korttjenester, som f.eks. Google Maps.

Ændringer i de lokale vejrforhold påvirker højdeaflæsningerne. Hvis det lokale vejr skifter ofte, bør du nulstille højdereferenceværdien regelmæssigt, helst før du starter din næste rejse.

TIP:

Når du er i højdemåler- eller barometrisk grafvisning, skal du holde den midterste knap nede for at få hurtig adgang til de udendørs indstillinger, hvor du kan justere referenceværdien.

Automatisk Alti-baro-profil

Både vejr- og højdeændringer forårsager en ændring i lufttrykket. For at håndtere dette skifter Suunto Spartan Ultra automatisk mellem at fortolke ændringer i lufttrykket som højde- eller vejrændringer baseret på dine bevægelser.

Hvis dit ur registrerer lodret bevægelse, skifter den til højdemåling. Når du ser højdegrafen, opdateres den med en forsinkelse på højst 10 sekunder.

Hvis du befinder dig i konstant højde (mindre end 5 meters lodret bevægelse i løbet af 12 minutter), fortolker dit ur alle trykændringer som vejrændringer, og justerer den barometriske graf i overensstemmelse hermed.

BEMÆRK:

Sportstilstande har deres egen alti-baro-profilindstilling. Du kan ændre denne indstilling i Movescount. Mulighederne er automatiske, kun barometer eller kun højdemåler.