Svømning
Find a dealer/service center

Suunto Ambit3 Sport Brugervejledning - 2.4

Svømning

Du kan bruge din Suunto Ambit3 Sport til at registrere svømmeøvelser i et bassin eller i åbent vand.

Når den bruges sammen med Suunto Smart Sensor, kan du også registrere din puls, mens du svømmer. Pulsdataene uploades automatisk til din Suunto Ambit3 Sport, når du kommer op af vandet.

Svømning i bassin

I sportstilstanden for svømning i bassin måler Suunto Ambit3 Sport din svømmehastighed baseret på bassinlængden. Hver bassinlængde opretter en omgang, der vises i Movescount som en del af loggen.

Sådan registreres svømning i bassin:

  1. Tryk på Start Stop for at gå til startmenuen.
  2. Tryk på Next for at gå til Exercise (Træning).
  3. Rul til Pool swimming (Svømning i bassin) ved hjælp af Light Lock, og vælg med Next.
  4. Vælg bassinlængde. Du kan vælge bassinlængden fra foruddefinerede værdier eller selv angive bassinlængden med indstillingen custom (brugerdefineret). Rul igennem værdierne ved hjælp af Start Stop og Light Lock, og acceptér med Next.
  5. Tryk på Start Stop for at starte registreringen af svømningen.

pool swimming

Svømmearter

Du kan lære din Suunto Ambit3 Sport at genkende din svømmeart. Når du har lært din Suunto Ambit3 Sport svømmearterne, registreres de automatisk, når du begynder at svømme.

Sådan lærer du din enhed svømmearter:

  1. Når du er i sportstilstanden Pool swimming (Svømning i bassin), skal du holde Next nede for at få adgang til menuen med indstillinger.
  2. Tryk på Next for at vælge Swimming (Svømning).
  3. Tryk på Next for at vælge Teach swim style (Lær svømmeart).
  4. Rul igennem svømmearterne ved hjælp af Light Lock og Start Stop. Vælg den ønskede svømmeart ved hjælp af Next. Du kan afslutte indstillingen og fortsætte din træning ved at vælge End (Afslut). De mulige svømmeartsindstillinger er:
  5. fly (butterfly)
  6. back (rygsvømning)
  7. breast (brystsvømning)
  8. free (freestyle)
  9. Svøm en bassinlængde i den svømmeart, du valgte.
  10. Når du er færdig med at svømme, skal du trykke på Start Stop for at gemme svømmearten. Hvis du ikke vil gemme denne svømmeart, skal du trykke på Light Lock for at vende tilbage til valg af svømmeart.

teaching swimming styles Ambit3

TIP:

Du kan når som helst lære enheden svømmearter ved at holde Next nede.

Sådan nulstiller du lærte svømmearter:

  1. I tilstanden Pool swimming (Svømning i bassin) skal du holde Next nede for at få adgang til menuen med indstillinger.
  2. Tryk på Next for at vælge Swimming (Svømning).
  3. Rul til Reset taught styles (Nulstil lærte stilarter) ved hjælp af Start Stop, og vælg med Next.

Svømmeøvelser

Du kan lave svømmeøvelser når som helst under din svømmetræning. Hvis du laver en øvelse med en svømmeart, som uret ikke registrerer som svømning (f.eks. svømning kun ved hjælp af benene), kan du tilføje bassinlængden manuelt for hver øvelse, så din samlede distance forbliver korrekt.

BEMÆRK:

Tilføj først øvelsesdistancen, når du har afsluttet øvelsen.

Sådan laver du en øvelse:

  1. Når du registrerer din svømmetræning, skal du holde Next nede for at få adgang til menuen med indstillinger.
  2. Tryk på Next for at gå til Swimming (Svømning).
  3. Tryk på Next for at vælge Drill (Øvelse), og begynd svømmeøvelsen.
  4. Når du er færdig med øvelsen, kan du eventuelt justere den samlede distance ved at trykke på View.
  5. Du afslutter øvelsen ved at gå tilbage til Swimming (Svømning) i menuen med indstillinger og vælge End drill (Afslut øvelse).

Svømning i åbent vand

I tilstanden for svømning i åbent vand måler Suunto Ambit3 Sport din svømmehastighed ved hjælp af GPS og viser realtidsdata under svømningen.

Sådan registreres en log for udendørs svømning:

  1. Tryk på Start Stop for at gå til startmenuen.
  2. Tryk på Next for at gå til Exercise (Træning).
  3. Rul til Openwater swim (Svømning i åbent vand) ved hjælp af Light Lock, og vælg med Next.
  4. Vent, indtil uret giver besked om, at der er fundet et GPS-signal.
  5. Tryk på Start Stop for at starte registreringen af svømmeloggen.

openwater swimming

TIP:

Tryk på Back Lap for at tilføje omgange manuelt under svømningen.