Movescount-mobilapp

Suunto Traverse Brugervejledning - 2.0

Movescount-mobilapp

Movescount-mobilapp

Med Suunto Movescount App kan du få endnu mere udbytte af din oplevelse med Suunto Traverse. Du kan tilknytte mobilapp'en for at få notifikationer på din Suunto Traverse, ændre indstillinger og tilpasse sportstilstande på farten, bruge din mobilenhed som et ekstra display, tage billeder med data fra dine aktiviteter og lave Suunto Movie.

TIP:

Til alle aktiviteter, der gemmes i Suunto Movescount, kan du tilføje billeder samt lave en Suunto Movie ved hjælp af Suunto Movescount App.

Sådan tilknyttes Suunto Movescount-app'en:

  1. Download og installér app'en fra iTunes App Store eller Google Play. App-beskrivelsen indeholder de seneste kompatibilitetsoplysninger.
  2. Start Suunto Movescount App og aktivér Bluetooth, hvis det ikke allerede er gjort.
  3. Tryk på indstillingsikonet øverst til højre og tryk derefter på urikonet '+' for at sætte Bluetooth i gang med at søge i app'en.
  4. Hold NEXT nede på uret for at åbne menuen med indstillinger.
  5. Rul til TILSLUTNING med LIGHT og vælg med NEXT.
  6. Tryk på NEXT for at åbne menuen Parring og tryk på NEXT igen for at vælge MobileApp.
  7. Indtast adgangskoden, der vises på urets display, i feltet for tilknytningsanmodning på din mobilenhed, og tryk på TILKNYT. Tilknytning kan variere på telefoner med Android. Du får muligvis yderligere pop op-notifikationer, inden du modtager anmodningen om adgangskoden.
BEMÆRK:

Du kan ændre de generelle indstillinger på din Suunto Traverse offline. Tilpasning af sportstilstande og opdatering af klokkeslæt, dato og GPS-satellitdata kræver en internetforbindelse over Wi-Fi eller mobilt netværk. Der kan muligvis blive opkrævet gebyr for datatilslutning.

Synkronisering med mobilapp'en

Hvis du har tilknyttet din Suunto Traverse med Suunto Movescount App, synkroniseres ændringer i indstillinger, sportstilstande og nye aktiviteter som standard automatisk, når Bluetooth-forbindelsen er aktiv. Bluetooth-ikonet på din Suunto Traverse blinker, når der synkroniseres data.

Denne standardindstilling kan ændres i menuen med indstillinger.

Sådan slås automatisk synkronisering fra:

  1. Hold NEXT nede for at åbne menuen med indstillinger.
  2. Rul til TILSLUTNING ved hjælp af LIGHT og vælg med NEXT.
  3. Tryk på NEXT igen for at åbne indstillingen MobileApp synkronisering.
  4. Slå indstillingen fra ved hjælp af LIGHT og hold NEXT nede for at afslutte.

Manuel synkronisering

Når automatisk synkronisering er slået fra, er du nødt til at starte synkroniseringen manuelt for at overføre indstillinger eller nye logge.

Sådan synkroniseres der manuelt med mobilapp'en:

  1. Sørg for, at Suunto Movescount App kører, og at Bluetooth er aktiveret.
  2. Hold NEXT nede for at åbne menuen med indstillinger.
  3. Rul til TILSLUTNING ved hjælp af LIGHT og vælg med NEXT.
  4. Tryk på NEXT for at aktivere Synkronisere nu.

Hvis din mobilenhed har en aktiv dataforbindelse, og din app er tilsluttet til din Suunto Movescount-konto, synkroniseres indstillinger og logge med din konto. Hvis der ikke er nogen dataforbindelse, udskydes synkroniseringen, indtil en forbindelse er tilgængelig.

Ikke-synkroniserede logge, der er registreret med din Suunto Traverse, vises i app'en, men du kan ikke få vist detaljer, før de er synkroniseret med din Suunto Movescount-konto. Aktiviteter, der er registreret med app'en, kan vises med det samme.

BEMÆRK:

Der kan muligvis blive opkrævet gebyr for datatilslutning ved synkronisering mellem Suunto Movescount App og Suunto Movescount.