Funktionen SPRINT identificerer og registrerer automatisk, hvor mange sprint du foretager under træningen. Denne funktion kan enten bruges til løb (hastighed) eller cykling (kraft)
Til cykling kræver denne funktion en effektmåler.
I løbet af de første 10 minutter, mens du løber eller cykler, er der en opvarmningsperiode, hvor Suunto 5 identificerer basiseffekten af din træning. Du kan afkorte opvarmningsperioden ved at trykke på knappen nederst til højre.
Under opvarmningen ser du, at udløserniveauet opdateres. Dette udløserniveau er indstillet til 25 % hurtigere løbetid eller 25 % højere cykeleffekt.
Hvis du arbejder hårdere end det niveau, der er indstillet i din opvarmningsperiode, udløses SPRINT automatisk. Når du sætter tempoet ned, afslutter SPRINT automatisk sprinten.
Når sprinten er afsluttet, vises der nøgleværdier som f.eks. maksimal effekt/hastighed, puls, varighed og distance i 20 sekunder.
Når funktionen SPRINT anvendes under løb med GPS-data, er der en 5-10 sekunders forsinkelse i sprintidentifikationen.
Sådan bruges SPRINT med Suunto 5:
Når du har stoppet registreringen af træningen, gemmes sprintene som runder, der vises i Suunto-appen.