Suunto is committed to achieving Level AA conformance for this website in conformance with the Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.0 and achieving compliance with other accessibility standards. Please contact Customer Service at USA +1 855 258 0900 (toll free), if you have any issues accessing information on this website.

FREE SHIPPING OVER Kr. 750 | SUUNTO CUSTOMIZER IS BACK | FREE RETURNS

Suunto EON Core Brugervejledning - 2.0

  • Dekompressionsalgoritme

Dekompressionsalgoritme

Udviklingen af Suuntos dekompressionsmodel opstod i 1980'erne, da Suunto implementerede Bühlmanns model på baggrund af M-værdier i Suunto SME. Siden da har forskningen og udviklingen fortsat med hjælp fra både eksterne og interne eksperter.

I slutningen af 1990'erne implementerede Suunto Dr. Bruce Wienkes RGBM-model (Reduced Gradient Bubble Model) for at arbejde med den tidligere model, som var baseret på M-værdier. De første kommercielle produkter med funktionen var de ikoniske Suunto Vyper og Suunto Stinger. Takket være disse produkter blev dykkersikkerheden væsentlig forbedret, da de tog fat på en række dykkeomstændigheder, som var uden for modeller, der udelukkende omhandlede opløste gasser. Dykkersikkerheden blev forbedret igennem:

  • Kontrol af sammenhængende flerdages dyk
  • Udregning af tætliggende gentagne dyk
  • Reaktion på et dyk, som er dybere end det forrige
  • Tilpasning til hurtige opstigninger, som producerer stor ophobning af mikrobobler (silent-bubble)
  • Indarbejdning af ensartethed med de fysiske love om den kinetiske gasteori

Suunto Fused™ RGBM 2 kombinerer og forbedrer de bredt anerkendte Suunto RGBM- og Suunto Fused™ RGBM-dekompressionsmodeller, der er udviklet af Suunto sammen med Dr. Bruce Wienke. (Suunto-dykkealgoritmer er en kulmination af ekspertise og viden, indhentet over årtiers udvikling, test og tusindvis af dyk).

I Suunto Fused™ RGBM 2 udledes vævshalveringstiderne fra Wienkes FullRGBM, hvor den menneskelige krop er modelleret af femten forskellige vævsgrupper. FullRGBM kan anvende disse ekstra væv og modellere optagelsen af gas og afgasningen på en mere præcis måde. Mængderne af nitrogen og helium under optagelse af gas og afgasning i vævene udregnes uafhængigt af hinanden.

Fused™ RGBM 2 understøtter dykning med åbent og lukket kredsløb ned til en dybde på 150 meter. Sammenlignet med tidligere algoritmer er Fused™ RGBM 2 mindre konservativ på dybe dyk med luft, hvilket tillader kortere opstigningstider. Algoritmen kræver desuden ikke længere, at væv er fuldstændig fri for resterende gasser, når no-fly-tiderne beregnes, og reducerer således den påkrævede tid mellem flyvning og dit næste dyk.

Fordelen ved Suunto Fused™ RGBM er yderligere sikkerhed takket være dens evne til at tilpasse sig en lang række situationer. Den kan dog udsætte fritidsdykkere for en lidt længere ikke-dekompressionstid, afhængigt af den valgte personlige indstilling. Den giver professionelle åbent kredsløb-dykkere mulighed for at bruge gasblandinger med helium – på dybere og længere dyk giver heliumbaserede gasblandinger nemlig en kortere opstigningstid. Og endelig giver Suunto Fused™ RGBM 2-algoritmen rebreather-dykkere det perfekte værktøj, da det kan bruges som dykkercomputer med indstillingspunkter uden kontrol.

BEMÆRK:

Suunto EON Core softwareversion tidligere end 2.0 har Suunto Fused RGBM-algoritmen. Når du opdaterer din enhed, opdaterer softwaren dykkealgoritmen til den nyeste version.

BEMÆRK:

Sørg for, at din dykkercomputer fra Suunto altid har den nyeste software med opdateringer og forbedringer. Kontrollér før hvert dyk i www.suunto.com/support, om Suunto har udgivet en ny softwareopdatering til din enhed. Hvis der er en tilgængelig, skal den installeres, før du dykker. Der findes opdateringer til at forbedre din brugeroplevelse og som en del af Suuntos filosofi om fortsat produktudvikling og forbedringer.

Dykkersikkerhed

Da enhver dekompressionsmodel udelukkende er teoretisk og derfor ikke kontrollerer dykkerens egentlige krop, kan ingen dekompressionsmodel garantere udelukkelsen af trykfaldssyge. Det er blevet vist igennem eksperimenter, at kroppen tilpasser sig dekompression til en vis grad, når der er tale om løbende og hyppig dykning. Der er to personlige justeringsindstillinger (P-1 og P-2) tilgængelige for dykkere, som løbende dykker og er klar til at acceptere en større personlig risiko.

FORSIGTIG:

Brug altid de samme personlige justeringsindstillinger og højdejusteringsindstillinger til det faktiske dyk og til planlægningen. Forøgelse af den personlige justeringsindstilling i forhold til den planlagte indstilling samt forøgelse af højdejusteringsindstillingen kan føre til længere dekompressionstider dybere og derfor også til en højere nødvendig gasmængde. Du kan løbe tør for indåndingsluft, hvis den personlige justeringsindstilling blev ændret efter planlægningen af dykket.

Eksponering for ilt

Udregningerne af eksponering for ilt baseres på baggrund af aktuelle anerkendte tabeller og principper over eksponeringstidsgrænser. Ud over dette benytter dykkercomputeren flere metoder til konservativ beregning af eksponering for ilt. Eksempel:

  • De viste beregninger af eksponering for ilt forhøjes til den næste højere procentværdi.
  • CNS%-grænserne op til 1,6 bar (23,2 psi) er baseret på grænserne i 1991 NOAA-dykkermanualen.
  • OTU-monitoreringen er baseret på det daglige længerevarende toleranceniveau og restitutionsgraden er reduceret.

De iltrelaterede oplysninger, som vises af dykkercomputeren, er også designet til at sikre, at alle advarsler og visninger sker under de rette faser under et dyk. For eksempel vises følgende oplysninger inden og under et dyk, når computeren er indstillet til Luft/Nitrox eller Trimix (hvis helium er aktiveret for brug):

  • Den valgte O2% (og eventuelle helium %)
  • CNS% og OTU (kun synlig efter brugertilpasning i DM5)
  • Hørbar notifikation, når CNS% når 80 %, og derefter notifikation, når 100 %-grænsen er overskredet
  • Notifikationer, når OTU når 250, og derefter igen, når 300-grænsen er overskredet
  • Lydalarm, når pO2-værdien overskrider den forudindstillede grænse (alarm for høj pO2)
  • Lydalarm, når pO2-værdien er < 0,18 (alarm for lav pO2)
ADVARSEL:

NÅR ILTGRÆNSEMÆNGDEN ANGIVER, AT DEN MAKSIMALE GRÆNSE ER NÅET, SKAL DU STRAKS TRÆFFE FORANSTALTNINGER FOR AT REDUCERE ILTEKSPONERING. Hvis der ikke træffes foranstaltninger for at reducere ilteksponeringen efter en CNS%/OTU-advarsel, øges risikoen for ilttoksicitet, personskade eller død hurtigt.

Table of Content