Efter et dyk viser Suunto EON Core overfladeintervallet siden det forrige dyk og en nedtællingstimer for den anbefalede no-fly-tid. Under no-fly-tiden (overfladeinterval før flyvning) bør flyvning eller rejse til højder undgås.
No-fly-tid er det mindste overfladeinterval efter et dyk, som det anbefales at vente før flyvning. Det er altid mindst 12 timer. For afmætningstider, som er kortere end 75 minutter, vises no-fly-tiden ikke. Den maksimale no-fly-tid er 72 timer.
Hvis dekompressionen springes over under et dyk, så Suunto EON Core går i permanent fejltilstand (se Algoritmelås), er no-fly-tiden altid 48 timer. Hvis dykket tilsvarende foretages i Manometer-tilstand Gauge (bundtimer), er no-fly-tiden 48 timer.
Med Suunto Fused RGBM 2 påvirker den valgte personlige indstillingsparameter (-2, -1, 0, +1, +2) no-fly-tiden. Jo mere konservativ din personlige indstilling er, jo længere no-fly-tider vil der blive vist. En mere aggressiv personlig indstilling vil medfører kortere no-fly-tider.
DET ANBEFALES IKKE AT FLYVE, MENS COMPUTEREN TÆLLER NED TIL NO-FLY-TIDEN. AKTIVER ALTID COMPUTEREN FOR AT KONTROLLERE DEN RESTERENDE NO-FLY-TID, FØR DU FLYVER! Hvis du flyver eller rejser til en højere højde inden for no-fly-tiden, kan det i høj grad øge risikoen for DCS. Gennemgå anbefalingerne fra Divers Alert Network (DAN). Der findes dog ikke nogen flyvning-efter-dykning regel, der helt garanterer at forhindre dekompressionssyge!