Suunto Traverse Alpha Brugervejledning - 2.0

Klokkeslæt

Tidsdisplayet på din Suunto Traverse Alpha viser følgende oplysninger:

  • øverste række: dato
  • mellemste række: tid
  • nederste række: skift ved hjælp af VIEW for at få vist yderligere oplysninger såsom solopgang/solnedgang, højde og batteriniveau.

I menuen med indstillinger under GENERELT » Tid/dato kan du indstille følgende:

  • Dobbelttid
  • Alarm
  • Tid og dato

Alarm

Du kan bruge din Suunto Traverse Alpha som et vækkeur. Slå alarmen til eller fra og indstil alarmtiden i menuen med indstillinger under GENERELT » Tid/dato » Alarm.

Når alarmen er slået til, vises alarmsymbolet på de fleste displayvisninger.

Når alarmen lyder, kan du:

  • Udskyde ved at trykke på LIGHT. Alarmen stopper og starter igen hvert femte minut, indtil du stopper den. Du kan udskyde op til 12 gange i én time i alt.
  • Stop ved at trykke på START. Alarmen stopper og starter igen på samme tidspunkt næste dag, medmindre du slår alarmen fra i menuen med indstillinger.

alarm clock

BEMÆRK:

Når udskydelse er aktiveret, blinker alarmikonet i tidsdisplayet.

Synkronisering af klokkeslæt

Klokkeslættet på din Suunto Traverse Alpha kan opdateres via din mobiltelefon, din computer (Moveslink) eller GPS-tid. Hvis du har tilknyttet dit ur til Suunto Movescount App, synkroniseres klokkeslæt og tidszone automatisk med din mobiltelefon.

Når du tilslutter dit ur til computeren med USB-kablet, opdaterer Moveslink som standard klokkeslættet og datoen i dit ur i overensstemmelse med computeruret. Denne funktion kan slås fra i Moveslink-indstillingerne.

moveslink settings

GPS-tid

GPS-tid korrigerer forskellen mellem klokkeslættet i din Suunto Traverse Alpha og GPS-tiden. GPS-tid kontrollerer og retter klokkeslættet, hver gang en GPS-pejling er fundet (for eksempel når en aktivitet registreres, eller en seværdighed gemmes).

GPS-tid er slået til som standard. Du kan slå den fra i menuen med indstillinger under GENERELT » Tid/dato »Tid & Dato.

Sommertid

Suunto Traverse Alpha støtter tidsjustering i forbindelse med sommertid, hvis GPS-tid er slået til.

Du kan justere sommertidsindstillingen i menuen med indstillinger under GENERELT » Tid/dato »Tid & Dato.

Der er tre tilgængelige indstillinger:

  • Automatisk – automatisk sommertidsjustering ved hjælp af GPS-position
  • Vintertid – altid vintertid (ingen sommertid)
  • Sommertid – altid sommertid

icon-accessories-and-spare-partsactivity_tracker_largeadaptive_training_guidance_largealtimeter_largebarometer_largecaution-iconcompass_largeicon-connect-and-update-your-watchconnectivity_largecustomize-iconicon-dealer-locatorextra_long_battery_life_largefaq_icon_largefitness_level_largefits_most_wrist_sizes_largefused_track_largegps_navigation_largegps_via_phone_largeguides_icon_largeheart_rate_training_zones_largeicon-how-to-use-videoshunt_and_fish_largeintelligent_battery_technology_largelong_battery_life_largeicon-newsletternote-iconicon-online-service-requestoutdoo_functions_largeover_80_sport_modes_largeicon-product-registrationProduct_registration_icon_largerepair_icon_largerepair-serviceroute_navigation_largesapphire_glass_icon_largeicon-service-locatorsleep_largeicon-software-updatesstress_largeicon-supporticon-suunto-movescounttested_tough_largetip-icontouch_screen_largetraining_plans_largeicon-training-worldicon-tutorial-tuesdaysuser-guideicon-user-guide-topicvibration_largevideos_icon_largewarning-iconicon-warranty-informationwater_resistant_100m_largewater_resistant_30m_largewater_resistant_50m_largeicon-webshop-faqwireless_sync_largewrist_based_heart_rate_large