Suunto Ambit2 S Brugervejledning - 2.0
Brug af GPS
Suunto Ambit2 S anvender Global Positioning System (GPS) til at bestemme din aktuelle position. GPS benytter et antal satellitter, der kredser om jorden i en højde af 20.000 km med en hastighed på 4 km/s.
Den indbyggede GPS-modtager i Suunto Ambit2 S er optimeret til håndledsbrug og modtager data fra en meget stor vinkel.
Sådan får du et GPS-signal
Suunto Ambit2 S aktiverer automatisk GPS, når du vælger en sportstilstand med GPS-funktionalitet, bestemmer din placering eller begynder at navigere.
Når du aktiverer GPS for første gang, eller du ikke har brugt det i lang tid, kan det tage længere tid end normalt at få en GPS-pejling. Senere vil det tage kortere tid at starte GPS.
Hvis du vil minimere GPS-starttiden, skal du holde uret stille med GPS opad og sikre dig, at du er i et åbent område, så uret har fri udsigt til himlen.
Fejlfinding: Intet GPS-signal
- Ret GPS-delen af uret opad for at få det bedst mulige signal. Du får det bedste signal på et åbent sted med fri udsigt til himlen.
- GPS-modtageren fungerer normalt fint inde i telte eller under andre tynde overdækninger. Genstande, bygninger, tæt bevoksning eller overskyet vejr kan imidlertid forringe kvaliteten af det modtagne GPS-signal.
- GPS-signaler kan ikke trænge gennem solide konstruktioner eller vand. Prøv derfor ikke at aktivere GPS inde i bygninger, huler eller under vandet.
GPS-gitre og positionsformater
Gitre er streger på et kort, der definerer det koordinatsystem, der bruges på kortet.
Positionsformat er den måde, GPS-modtagerens position vises på uret. Alle formaterne er relateret til den samme placering, de præsenterer det blot på forskellige måder. Du kan ændre positionsformatet i indstillingerne for uret under General (Generelt) / Format / Position format (Positionsformat).
Du kan vælge formatet fra følgende gitre:
- breddegrad/længdegrad er det oftest benyttede gitter og findes i tre forskellige formater:
- WGS84 Hd.d°
- WGS84 Hd°m.m'
- WGS84 Hd°m's.s
- UTM (Universal Transverse Mercator) giver en todimensionel vandret præsentation af positionen.
- MGRS (Military Grid Reference System) er en udvidelse af UTM og består af en gitterzonebetegnelse, 100.000-meter kvadrat-id og en numerisk placering.
Suunto Ambit2 S understøtter også følgende lokale gitre:
- British (BNG) (Britisk (BNG))
- Finnish (ETRS-TM35FIN) (Finsk (ETRS-TM35FIN))
- Finnish (KKJ) (Finsk (KKJ))
- Irish (IG) (Irsk (IG))
- Swedish (RT90) (Svensk (RT90))
- Swiss (CH1903) (Schweizisk (CH1903))
- UTM NAD27 Alaska
- UTM NAD27 Conus
- UTM NAD83
- New Zealand (NZTM2000)
Visse gitre kan ikke benyttes i områder nordligere end 84°N og sydligere end 80°S eller uden for de lande, de er beregnet til.
GPS-præcision og strømbesparelse
Ved brugertilpasning af sportstilstande kan du definere intervallet for GPS-pejlingsintervallet med indstillingen for GPS-præcision i Movescount. Jo kortere interval, desto større præcision under træningen.
Hvis du øger intervallet og sænker præcisionen, kan du forlænge batteriets levetid.
Indstillingerne for GPS-præcision er:
- Bedst: ~ 1 sek. pejlingsinterval, højeste strømforbrug
- God: ~ 5 sek. pejlingsinterval, moderat strømforbrug
- OK: ~ 60 sek. pejlingsinterval, laveste strømforbrug
- Fra: ingen GPS-pejling