Suunto is committed to achieving Level AA conformance for this website in conformance with the Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.0 and achieving compliance with other accessibility standards. Please contact Customer Service at USA +1 855 258 0900 (toll free), if you have any issues accessing information on this website.

Suunto Ambit3 Run Brugervejledning - 2.5

Kompas

Suunto Ambit3 Run har et digitalt kompas, der gør det muligt for dig at orientere dig i forhold til magnetisk nord. Det hældningskompenserede kompas giver nøjagtige aflæsninger, også selvom kompasset ikke holdes vandret.

Du kan vise/skjule kompasvisningen fra menuen med indstillinger, når du er i en sportstilstand under ACTIVATE (AKTIVER) » Compass (Kompas).

Kompasdisplayet indeholder følgende oplysninger:

  • mellemste række: kompasretning i grader
  • nederste række: skift visning til aktuel retning i kardinaler, til klokkeslæt eller tom med View

compass Ambit3

Kompasset skifter selv til strømsparetilstand efter et minut. Aktivér det igen med Start Stop.

Angivelse af misvisning

For at opnå korrekte kompasaflæsninger skal du indstille en nøjagtig misvisningsværdi.

Papirkort peger mod sand nord. Kompasser peger derimod mod magnetisk nord – et område øverst på jorden, hvor jordens magnetiske felt trækker. Da stik nord og den magnetiske nordpol ikke befinder sig samme sted, skal du indstille en deklination på dit kompas. Vinklen mellem magnetisk nordpol og stik nord er din deklination.

Misvisningsværdien vises på de fleste kort. Placeringen af magnetisk nord skifter hvert år, så den mest præcise og opdaterede misvisningsværdi finder man på internettet (f.eks. www.magnetic-declination.com).

Orienteringskort er derimod tegnet i forhold til magnetisk nord. Det betyder, at når du bruger orienteringskort, skal du deaktivere misvisningskorrektionen ved at sætte misvisningsværdien til 0 grader.

Sådan angives misvisningsværdien:

  1. Hold Next nede for at åbne menuen med indstillinger.
  2. Tryk på Next for at gå til general (Generelt).
  3. Rul til Compass (Kompas) ved hjælp af Light Lock, og vælg med Next.
  4. Rul til Declination (Misvisning) ved hjælp af Light Lock, og vælg med Next.
  5. Deaktivér misvisning ved at vælge (–), eller vælg W (V) (vest) eller E (Ø) (øst).
  6. Indstil misvisningsværdien ved hjælp af Start Stop eller Light Lock.
  7. Tryk på Next for at acceptere indstillingen.

setting declination Ambit3

TIP:

Du kan også åbne kompasindstillingerne ved at holde View nede i tilstanden Compass (Kompas).

Kalibrering af kompas

Hvis du ikke har brugt kompasset tidligere, skal det først kalibreres. Vend og vip uret i flere retninger, indtil det bipper, hvilket indikerer, at kalibreringen er fuldført.

calibrating compass Ambit3

Hvis du allerede har kalibreret kompasset og vil kalibrere det igen, kan du få adgang til kalibreringsindstillingen i menuen med indstillinger.

Hvis kalibreringen lykkes, vises teksten Calibration successful (Kalibreringen lykkedes). Hvis kalibreringen ikke lykkes, vises teksten Calibration failed (Kalibreringen mislykkedes). Tryk på Start Stop for at forsøge at kalibrere igen.

Sådan startes kalibreringen af kompasset manuelt:

  1. Hold Next nede for at åbne menuen med indstillinger.
  2. Vælg GENERAL (GENERELT) med Next.
  3. Rul til Compass (Kompas) ved hjælp af Light Lock, og vælg med Next.
  4. Tryk på Next for at vælge Calibration (Kalibrering).

Indstilling af pejlingslås

Du kan markere retningen til dit bestemmelsessted i relation til nord ved hjælp af pejlingslåsen.

Sådan låses en pejling:

  1. Med kompasset aktivt skal du holde uret frem foran dig og vende dig mod dit bestemmelsessted.
  2. Tryk på Back Lap for at låse det aktuelle gradantal, der vises på uret, som din pejling.
  3. En tom trekant angiver den låste pejling i forhold til nordindikatoren (udfyldt trekant).
  4. Tryk på Back Lap for at rydde pejlingslåsen.

setting bearing lock Ambit3

BEMÆRK:

Når kompasset bruges i en træningstilstand, fungerer knappen Back Lap kun som lås og rydning af pejlingen. Afslut kompasvisningen for at tælle omgange med Back Lap.

Table of Content