Suunto Nautic S Brugervejledning
Navigationsindstillinger
Du kan kontrollere og ændre de generelle navigationsindstillinger i Indstillinger » Navigation. Du kan kalibrere kompasset, korrigere deklination og ændre kompasenhed og positionsformat i denne menu.
Positionsformater
Positionsformatet er den måde, som din GPS-position vises på enheden. Alle formaterne er relateret til den samme placering. De præsenterer den blot på forskellige måder.
Du kan ændre positionsformatet i navigationsindstillingerne.
Breddegrad/længdegrad er det oftest benyttede gitter og findes i tre forskellige formater:
- WGS84 Hd.d°
- WGS84 Hd°m.m'
- WGS84 Hd°m's.s
Andre almindelige positionsformater omfatter:
- UTM (Universal Transverse Mercator) giver en todimensional vandret præsentation af positionen.
- MGRS (Military Grid Reference System) er en udvidelse af UTM og består af en gitterzonebetegnelse, 100.000-meter kvadrat-id og en numerisk placering.
Suunto Nautic S understøtter også følgende lokale positionsformater:
- BNG (britisk)
- ETRS-TM35FIN (finsk)
- KKJ (finsk)
- IG (irsk)
- RT90 (svensk)
- SWEREF 99 TM (svensk)
- CH1903 (schweizisk)
- UTM NAD27 (Alaska)
- UTM NAD27 Conus
- UTM NAD83
- NZTM2000 (New Zealand)
Visse positionsformater kan ikke benyttes i områder nordligere end 84 °N og sydligere end 80 °S eller uden for de lande, de er beregnet til. Hvis du er uden for det tilladte område, kan dine positionskoordinater ikke vises på enheden.
Kompasenhed
Positionsformatet er den måde, som din GPS-position vises på enheden. Alle formater vedrører det samme. Du kan indstille kompasenheden til grader eller mil. Hvis du vil ændre kompasenheden, skal du vælge indstillingen Kompasenhed i kompasindstillingerne.
Angivelse af deklination
For at opnå korrekte kompasaflæsninger skal du indstille en nøjagtig misvisningsværdi.
Papirkort peger mod sand nord. Kompasser peger derimod mod magnetisk nord – et område øverst på kloden, hvor jordens magnetiske felt trækker. Da magnetiske nord og sand nord ikke befinder sig samme sted, skal du indstille en deklination på dit kompas. Vinklen mellem magnetisk nord og sand nord er din deklination.
Misvisningsværdien vises på de fleste kort. Placeringen af magnetisk nord skifter hvert år, så den mest præcise og opdaterede misvisningsværdi finder man på hjemmesider som f.eks. www.magnetic-declination.com.
Orienteringskort er derimod tegnet i forhold til magnetisk nord. Hvis du bruger et orienteringskort, skal du deaktivere misvisningskorrektionen ved at sætte misvisningsværdien til 0 grader.
Du kan indstille misvisningsværdien fra Indstillinger under Navigation » Misvisning.