Suunto is committed to achieving Level AA conformance for this website in conformance with the Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.0 and achieving compliance with other accessibility standards. Please contact Customer Service at USA +1 855 258 0900 (toll free), if you have any issues accessing information on this website.

Suunto Ambit3 Peak Brugervejledning - 2.5

Løbepræstationsniveau

Løbepræstationsniveau er en kombineret måling af din fysiske kondition og din løbeeffektivitet, leveret af Firstbeat.

Fysisk kondition

Løbepræstationsniveau bruger en beregning af dit VO2max, en global standard for aerob form og udholdenhedspræstation. VO2max angiver din krops maksimale evne til at transportere og forbruge ilt.

VO2max påvirkes af dit hjertes, lungers og kredsløbssystems tilstand, samt dine musklers evne til at forbruge ilt i energiproduktion. VO2max er det vigtigste enkelte tal i udholdenhedspræstation for en atlet.

Desuden har forskning vist, at VO2max også er en vigtig måling på sundhed og velvære. Ved optimal løbeeffektivitet svarer dit løbepræstationsniveau til din reelle VO2max (ml/kg/min).

V02max chart

Løbeeffektivitet

Løbepræstationsniveau tager også løbeeffektivitet i betragtning, som er en måling af din løbeteknik. Denne måling tager også eksterne faktorer i betragtning, såsom terræn, løbeflade, vejr og løbeudstyr.

Under et løb

Din Suunto Ambit3 Peak giver dig feedback om din præstation i realtid under dit løb.

Feedback i realtid er tilgængelig som graf i Løb standardsportstilstanden. Du kan tilføje denne graf til enhver sportstilstand, som bruger løbeaktivitetstypen. Forskellen i realtid (se nedenfor) kan også bruges som et datafelt i dine brugerdefinerede sportstilstande for løb.

Under dit løb viser grafen dine fire datapunkter, som angivet nedenfor.

running performance during exercise

  1. Udgangspunkt: for hvert løb kalibreres udgangspunktet for din løbepræstation for at kompensere for eksterne variabler, såsom terræn, og for at lade din puls stabilisere.
  2. Niveau i realtid: dette er dit løbepræstationsniveau i realtid for det aktuelle løb, vist i kilometer/mil.
  3. Forskel i realtid: viser dig forskellen i realtid på det kalibrerede udgangspunkt for din løbepræstation og dit løbepræstationsniveau i realtid for det aktuelle løb.
  4. Afstand: samlet afstand for den aktuelle registrering. Grafen viser de seneste seks kilometer (~4 mil).

Fortolkning af resultater

Er du ny til løb eller har du bare ikke været i gang i et stykke tid, kan din løbepræstation muligvis være temmelig lav i starten. Efterhånden som din fysiske kondition og løbeteknik forbedres, burde du kunne se en tilsvarende stigning i løbepræstation.

Over en 4- til 20-ugers periode kan du muligvis se en stigning i løbepræstationsniveau på op til 20%. Er dit løbepræstationsniveau allerede godt, er det svært at forbedre det yderligere. I dette tilfælde er løbepræstationsniveau nyttigere som udholdenhedsindikator.

Følg indikatoren for forskellen i realtid, for at se detaljeret og spidsfindig information om daglig præstation og træthed under løbet. Udholdenhedsløbere kan benytte sig af denne information for at se, hvor meget træthed virker overkommelig under lange intensive løb. Under kapløb hjælper denne information dig med at motivere dig selv.

Nedenfor vises tre eksempler på løbepræstationsniveauer under løb. I den første graf (1) er præstationen god. I den anden (2) er præstationen dårlig og indikerer muligvis overtræning, sygdom eller bare generelt dårlig kondition. I den tredje graf (3) ser du et typisk langdistanceløb, hvor præstationsniveauet falder konstant senere i løbet, hvilket angiver begyndelsen på træthed.

running performance examples

Table of Content