Suunto is committed to achieving Level AA conformance for this website in conformance with the Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.0 and achieving compliance with other accessibility standards. Please contact Customer Service at USA +1 855 258 0900 (toll free), if you have any issues accessing information on this website.

Suunto Ambit3 Peak Brugervejledning - 2.5

Træning med sportstilstande

Brug sportstilstandene (se Sportstilstande) til at registrere træningslogge og få vist forskellige oplysninger under træningen.

Du kan få adgang til sportstilstandene i menuen Exercise (Træning) ved at trykke på Start Stop.

Brug af Suunto Smart Sensor

Du kan bruge en Bluetooth® Smart-kompatible pulssensor, som f.eks. Suunto Smart Sensor, sammen med din Suunto Ambit3 Peak for at give dig mere detaljerede oplysninger om din træningsintensitet.

Under træning kan pulssensoren aktivere:

  • Puls i realtid
  • Gennemsnitlig puls i realtid
  • Puls i grafisk format
  • Forbrændte kalorier under træningen
  • Hjælp til at træne inden for definerede pulsgrænser
  • Maksimumtræningseffekt

Og efter træning kan pulssensoren give:

  • Samlet antal forbrændte kalorier under træningen
  • Gennemsnitlig puls
  • Højeste puls
  • Restitutionstid

Hvis du bruger Suunto Smart Sensor, kan du desuden også udnytte pulshukommelsen. Hukommelsesfunktionen i Suunto Smart Sensor gemmer data, når transmissionen til Suunto Ambit3 Peak afbrydes.

Dette giver dig mulighed for at få præcise oplysninger om træningsintensitet i aktiviteter som svømning, hvor vand blokerer for transmissionen. Det betyder også, at du endda kan lade din Suunto Ambit3 Peak blive tilbage, efter registreringen er startet. Se brugervejledningen til Suunto Smart Sensor for at få flere oplysninger.

Uden en pulssensor viser Suunto Ambit3 Peak kalorieforbrug og restitutionstid for løbs- og cykelaktiviteter, hvor hastighed bruges til at anslå intensitet. Vi anbefaler dog, at du bruger en pulssensor for at opnå præcise intensitetsaflæsninger.

Se brugervejledningen til Suunto Smart Sensor eller en anden Bluetooth Smart-kompatibel pulssensor for at få yderligere oplysninger.

Montering af Suunto Smart Sensor

Sådan starter du med at bruge Suunto Smart Sensor:

  1. Tryk sensoren fast i remkonnektoren.
  2. Justér remlængden efter behov.
  3. Fugt remmens elektrodeområder med vand eller elektrode-gel.
  4. Tag remmen på, så den sidder stramt, og Suunto-logoet vender opad.

putting on belt

Smart-sensoren aktiveres automatisk, når den registrerer en puls.

TIP:

Bær remmen direkte på huden for at opnå de bedste resultater.

Se brugervejledningen til Suunto Smart Sensor for at få yderligere oplysninger og fejlfinding.

BEMÆRK:

Tør hud under bælteelektroderne, et løstsiddende bælte eller en bluse i syntetisk materiale kan forårsage unormalt høje pulsregistreringer. Fugt bæltets elektroder, og stram bæltet for at undgå høje pulsudslag. Kontakt din læge, hvis du ellers er bekymret over din puls.

Start af træning

Sådan starter du træning:

  1. Tryk på Start Stop for at gå til startmenuen.
  2. Tryk på Next for at gå til Exercise (Træning).
  3. Rul igennem valgmulighederne for sportstilstand ved hjælp af Start Stop eller Light Lock, og vælg den ønskede tilstand med Next.
  4. Uret vil automatisk begynde at søge efter et signal fra pulsbæltet, hvis den valgte sportstilstand benytter pulsbælte. Vent, indtil uret giver besked om, at pulsen og/eller GPS-signalet er fundet, eller tryk på Start Stop for at vælge Later (Senere). Uret vil fortsætte med at søge efter puls/GPS-signal.
  5. Tryk på Start Stop for at starte registreringen af træningen. Hold Next nede for at få adgang til yderligere funktioner under træningen.

starting exercise Ambit3

Under træning

Suunto Ambit3 Peak viser et bredt udvalg af oplysninger under træningen. Oplysningerne varierer, afhængigt af den valgte sportstilstand (se Sportstilstande). Du får også flere oplysninger, hvis du bruger et pulsbælte og en GPS under træningen.

Her er et par idéer til, hvordan man kan bruge uret under træningen:

  • Tryk på Next for at rulle igennem dine sportstilstandsdisplays.
  • Tryk på View for at få vist forskellige oplysninger på nederste linje i displayet.
  • Hvis du vil undgå at stoppe logregistreringen ved et uheld eller at tage for mange omgange, skal du låse knapperne ved at holde Light Lock nede.
  • Tryk på Start Stop for at sætte registreringen på pause. Tryk på Start Stop igen for at genoptage registreringen.

Registrering af ruter

Afhængigt af den valgte sportstilstand kan du med Suunto Ambit3 Peak registrere forskellige oplysninger under træningen.

Hvis din sportstilstand har GPS aktiveret, registrerer Suunto Ambit3 Peak også din rute under træningen. Du kan se sporet i Suunto-appen som en del af den optagede øvelse.

Tælle omgange

Under træningen kan du tælle omgange manuelt eller automatisk ved at indstille autoomgangsintervallet i Movescount. Når du tæller omgange automatisk, registrerer Suunto Ambit3 Peak omgangene ud fra den afstand, du har angivet i Movescount.

Hvis du vil tælle omgange manuelt, skal du trykke på Back Lap under træningen.

laps Ambit3

Suunto Ambit3 Peak viser følgende oplysninger:

  • Øverste række: splittid (varighed fra starten af loggen)
  • Mellemste række: omgangsnummer
  • Nederste række: omgangstid
BEMÆRK:

Træningsoversigten viser altid mindst én omgang, din træning fra start til slut. De omgange, du har løbet under træningen, vises som yderligere omgange.

Navigation under træning

Hvis du ønsker at løbe en rute eller til en seværdighed, kan du vælge en sportstilstand, f.eks. Run a Route (Løb en rute) og starte navigationen med det samme.

Du kan også navigere en rute eller til en seværdighed under din træning i andre sportstilstande, der har GPS aktiveret.

Sådan navigerer du under træning:

  1. Når du er i en sportstilstand med GPS aktiveret, skal du holde Next nede for at få adgang til menuen med indstillinger.
  2. Tryk på Next for at vælge navigation (Navigation).
  3. Rul til POIs (Points of interest) (Seværdigheder) eller Routes (Ruter) ved hjælp af Light Lock, og vælg med Next.
    Navigationsinstruktionerne vises som den sidste visning i den valgte sportstilstand.

navigating during exercise Ambit3

Du deaktiverer navigation ved at gå tilbage til Navigation (Navigation) i valgmenuen og vælge End navigation (Afslut navigation).

BEMÆRK:

Hvis GPS-præcisionsindstillingen (se GPS-præcision og strømbesparelse) for din sportstilstand er Good (God) eller lavere under navigation med GPS, skifter præcisionen til Best (Bedst). Batteriforbruget er derfor højere.

Brug af kompas under træning

Du kan aktivere kompasset og føje det til en brugerdefineret sportstilstand under din træning.

Sådan bruges kompasset under træning:

  1. Når du er i en sportstilstand, skal du holde Next nede for at få adgang til menuen med indstillinger.
  2. Rul til Activate (Aktivér) ved hjælp af Light Lock, og vælg med Next.
  3. Rul til Compass (Kompas) ved hjælp af Light Lock, og vælg med Next.
  4. Kompasset vises som den sidste visning i den brugerdefinerede sportstilstand.

using compass during exercise Ambit3

Du deaktiverer kompasset ved at gå tilbage til Activate (Aktivér) i menuen med indstillinger og vælge End compass (Afslut kompas).

Indstilling af højde under træning

Hvis du ikke ønsker at bruge FusedAlti (se FusedAlti) og kender din præcise højde (f.eks. fra et skilt eller en velkendt bjergrute), kan du angive din højde manuelt, mens du registrerer en træning. Manuel indstilling af højden slår FusedAlti fra, hvis den var aktiveret.

Sådan indstiller du højden under træning:

  1. Når du er i en sportstilstand, skal du holde Next nede for at få adgang til menuen med indstillinger.
  2. Rul til ALTI-BARO ved hjælp af Start Stop, og vælg med Next.
  3. Vælg Altitude (Højde) med Next.
  4. Indstil højden ved hjælp af Start Stop og Light Lock.
  5. Acceptér og afslut ved at holde Next nede.

Table of Content