Suunto is committed to achieving Level AA conformance for this website in conformance with the Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.0 and achieving compliance with other accessibility standards. Please contact Customer Service at USA +1 855 258 0900 (toll free), if you have any issues accessing information on this website.

Suunto 9 Peak Brugervejledning

Tilknytning af POD'er og sensorer

Tilknyt dit ur med Bluetooth Smart POD'er og sensorer for at samle yderligere oplysninger, såsom cykling, når du registrerer en øvelse.

Suunto 9 Peakunderstøtter følgende POD'er og sensorer:

  • Puls
  • Cykel
  • Kraft
  • Fod
BEMÆRK:

Du kan ikke parre noget, hvis flytilstand er aktiveret. Sluk for flytilstand, før du starter parring. Se Flytilstand.

Sådan tilknyttes en POD eller en sensor:

  1. Gå til dit urs indstillinger, og vælg Tilslutning.
  2. Vælg Tilknyt sensor for at se listen over sensortyper.
  3. Stryg ned for at se hele listen, eller tryk på den sensortype, som du ønsker at tilknytte.

Sensor list

  1. Følg instruktionerne i uret for at fuldføre tilknytningen (se brugervejledning til sensor eller til POD om nødvendigt) ved at trykke på den midterste knap for at komme videre til næste trin.

Sensor paired

Hvis POD'en har påkrævede indstillinger, såsom kranklængde til en power-POD, bliver du bedt om at angive en værdi under tilknytningsprocessen.

Når POD'en eller sensoren er tilknyttet, søger dit ur efter den, så snart du vælger en sportstilstand, som anvender den pågældende sensortype.

Du kan se hele listen over tilknyttede enheder i dit ur fra indstillingerne under Tilslutning » Parrede enheder.

Fra denne liste kan du om nødvendigt fjerne en enheds tilknytning. Vælg enheden, som du ønsker at fjerne, og tryk på Glem.

Kalibrering af cykel-POD

Til cykel-POD'er skal du indstille hjulomkredsen i uret. Omkredsen skal angives i millimeter og foretages som et trin i kalibreringen. Hvis du skifter hjul (med en anden omkreds) på cyklen, skal hjulomkredsen også ændres i urindstillingerne.

Sådan ændres hjulomkredsen:

  1. I indstillingerne skal du gå til Tilslutning » Parrede enheder.
  2. Vælg Cykel-POD.
  3. Vælg den nye hjulomkreds.

Kalibrering af fod-POD

Når du parrer en fod-POD, kalibrerer uret automatisk POD'en ved hjælp af GPS'en. Det anbefales at bruge den automatiske kalibrering, men du kan deaktivere den efter behov fra POD-indstillingerne under Tilslutning » Parrede enheder.

Til den første kalibrering med GPS skal du vælge en sportstilstand, hvor fod-POD'en anvendes, og hvor GPS-præcisionen er indstillet til Bedst. Start registreringen og løb i et uændret tempo på et fladt terræn, om muligt, i mindst 15 minutter.

Løb i dit normale gennemsnitlige tempo under den indledende kalibrering og stop derefter registreringen af din træning. Næste gang du vil bruge fod-POD'en, er kalibreringen klar.

Dit ur kalibrerer automatisk fod-POD'en på ny, når det er nødvendigt, og når GPS-hastigheden er tilgængelig.

Kalibrering af Power POD

For Power POD (power-tæller) skal du starte kalibreringen fra indstillingerne for sportstilstand i dit ur.

Sådan kalibreres en Power POD:

  1. Tilknyt en Power POD til dit ur, hvis du ikke allerede har gjort det.
  2. Vælg en sportstilstand, der bruger en Power POD, og åbn derefter tilstandsindstillingerne.
  3. Vælg Kalibrere power-POD, og følg instruktionerne på uret.

Du bør kalibrere Power POD igen fra tid til anden.

Table of Content