Dit ur leveres med en lang række foruddefinerede sportstilstande. Tilstandene er designet til specifikke aktiviteter og formål, fra en afslappet gåtur udenfor til en triatlon.
Når du optager en træning (se Registrering af en træning), kan du rulle op og ned for at se den korte liste over sportstilstande. Tryk på den midterste knap ved ikonet sidst i den korte liste for at få vist hele listen og alle sportstilstande.
Hver sportstilstand har en unik række displays og visninger. Du kan redigere og tilpasse de oplysninger, der vises på skærmen i Suunto-appen. Du kan også forkorte listen over sportstilstande i dit ur eller tilføje nye.
Du kan bruge din Suunto Spartan Trainer Wrist HR til svømning i et bassin eller i åbent vand.
Når du bruger en sportstilstand for svømning i bassin, kan du tilføje bassinlængden i uret for at bestemme distancen. Du kan ændre bassinlængden efter behov under indstillingerne for sportstilstand, før du starter svømningen.
Svømning i åbent vand benytter GPS til beregning af afstanden. Da GPS-signaler ikke udbredes under vand, skal uret regelmæssigt være ude af vandet, f.eks. under et crawlsvømmetag, for at få en GPS-pejling.
Dette kan være udfordrende forhold for GPS, så det er vigtigt, at du har et kraftigt GPS-signal, før du hopper i vandet. For at sikre god GPS-bestemmelse skal du: