Suunto garanterer hermed, at Suunto eller et autoriseret Suunto-servicecenter (herefter kaldet servicecenter) inden for garantiperioden og efter eget skøn gratis vil afhjælpe defekter i materialer eller fremstilling ved enten at a) reparere, b) erstatte eller c) refundere i henhold til vilkårene og betingelserne under denne internationale begrænsede garanti. Denne internationale begrænsede garanti er gyldig og retskraftig, uanset i hvilket land købet blev foretaget. Den internationale begrænsede garanti påvirker ikke dine juridiske rettigheder, der er givet under den gældende lovgivning for forbrugersalg.
Den internationale begrænsede garantiperiode begynder den dag, hvor det oprindelige detailkøb blev foretaget.
Garantiperioden er to (2) år for produkter og trådløse dykkesendere, medmindre andet er angivet.
Garantiperioden er et (1) år for tilbehør, herunder, men ikke begrænset til, trådløse sensorer og transmittere, opladere, kabler, genopladelige batterier, remme, armbånd og slanger.
Garantiperioden for alle Suunto Spartan-ure, der er købt i 2016, er blevet udvidet til tre (3) år.
Garantiperioden er fem (5) år for fejl, der kan tilskrives dybdemålingssensoren (tryk) på Suuntos dykkercomputere.
Denne internationale begrænsede garanti dækker ikke:
Suunto garanterer ikke for, at produktet eller tilbehøret vil fungere på alle tidspunkter eller fejlfrit, ej heller at produktet eller tilbehøret vil fungere sammen med anden hardware eller software, der leveres af en tredjepart.
Denne internationale begrænsede garanti er ikke retskraftig, hvis produktet eller tilbehøret:
Du skal kunne fremvise købsbevis for at få adgang til Suunto-garantiservice. Du skal også registrere produktet online på www.suunto.com/register for at modtage international garantiservice globalt. Du finder instruktioner om, hvordan du får garantiservice, ved at besøge www.suunto.com/warranty, kontakte en lokal autoriseret Suunto-forhandler eller ringe til Suuntos kundeservice.
I det bredeste omfang som gældende lovgivning tillader det, vil denne internationale begrænsede garanti udgøre din eneste beføjelse og være gældende i stedet for alle andre garantier, både udtrykkelige og stiltiende. Suunto er ikke ansvarlig for specielle, hændelige eller pønalt betingede skader eller følgeskader, herunder, men ikke begrænset til, tab af forventede fordele eller forventet indtægt, tab af opsparing eller omsætning, tab af data, brugstab, kapitalomkostninger, udgifter til nyt udstyr eller nye anlæg, erstatningskrav fra tredjepart, skader på ejendom opstået som følge af køb eller brug af produktet eller som følge af brud på garantien, kontraktbrud, forsømmelse, alvorlige skadegørende handlinger eller nogen former for juridisk eller billighedsretlig teori, selvom Suunto kendte til sandsynligheden for sådanne skader. Suunto er ikke ansvarlig for eventuelle forsinkelser i leveringen af service.