Udviklingen af Suuntos dekompressionsmodel opstod i 1980'erne, da Suunto implementerede Bühlmanns model på baggrund af M-værdier i Suunto SME. Siden da har forskningen og udviklingen fortsat med hjælp fra både eksterne og interne eksperter.
I slutningen af 1990'erne implementerede Suunto Dr. Bruce Wienkes RGBM-model (Reduced Gradient Bubble Model) for at arbejde med den tidligere model, som var baseret på M-værdier. De første kommercielle produkter med funktionen var de ikoniske Suunto Vyper og Suunto Stinger. Takket være disse produkter blev dykkersikkerheden væsentlig forbedret, da de tog fat på en række dykkeomstændigheder, som var uden for modeller, der udelukkende omhandlede opløste gasser. Dykkersikkerheden blev forbedret igennem:
Suuntos RGBM forudser både opløste og frie gasser i dykkers blod og væv. Det er en væsentlig fremgang i forhold til de klassiske Haldane-modeller, som ikke forudser frie gasser. Suuntos RGBM giver ekstra sikkerhed igennem dens tilpasningsevne til en lang række omstændigheder og dykkeprofiler.
Da enhver dekompressionsmodel udelukkende er teoretisk og derfor kontrollerer ikke dykkerens egentlige krop, kan ingen dekompressionsmodel garantere udelukkelsen af trykfaldssyge. Det er blevet vist igennem eksperimenter, at kroppen tilpasser sig dekompression til en vis grad, når der er tale om løbende og hyppig dykning. Personlige justeringsindstillinger er tilgængelige for dykkere, som løbende dykker og er klar til at acceptere en større personlig risiko.
Brug altid de samme personlige justeringsindstillinger og højdejusteringsindstillinger til det egentlige dyk og til planlægningen. Forøgelse af den personlige justeringsindstilling i forhold til den planlagte indstilling samt forøgelse af højdejusteringsindstillingen kan føre til længere dekompressionstider dybere og derfor også til en højere nødvendig gasmængde. Du kan løbe tør for indåndingsluft, hvis den personlige justeringsindstilling blev ændret efter planlægningen af dykket.
Det atmosfæriske tryk er lavere ved højtliggende højder end ved havoverfladen. Efter ophold ved en højtliggende højde har du ekstra nitrogen i din krop i forhold til ligevægtssituationen ved den oprindelige højde. Denne “ekstra” nitrogen frigives gradvist med tiden, og ligevægten genskabes. Det anbefales, at du tilpasser dig en ny højde ved at vente i mindst tre timer, inden du laver et dyk.
Foruden for højtliggende højdedykning skal du justere højdeindstillingerne i din dykkercomputer, så beregningerne tager hensyn til den højtliggende højde. De maksimale nitrogenpartialtryk, der tillades af dykkercomputerens matematiske model, reduceres i henhold til det lavere omgivelsestryk.
De tilladte grænser for ikke-dekompressionsstop reduceres som følge betydeligt.
SÆT DEN KORREKTE HØJDEINDSTILLING! Når dykning foregå ved højder over 300 m (1.000 fod), skal højdeindstillingen vælges nøjagtigt, så computeren kan beregne dekompressionsstatussen. Dykkercomputeren er ikke beregnet til brug ved højder over 3.000 m (10.000 fod). Manglende valg af nøjagtig højdeindstilling eller dykning over den maksimale højdegrænse vil føre til fejlagtige dyk og planlægningsoplysninger.
Udregningerne af eksponering for ilt baseres på baggrund af aktuelle anerkendte tabeller og principper over eksponeringstidsgrænser.
Dykkercomputeren udregner centralnervesystemsforgiftningen (CNS) og lungeforgiftning (Pulmonary Oxygen toxicity) hver for sig, med beregning på lungeforgiftning ved tilføjelse af Oxygen Toxicity Units (OTU) (iltforgiftningsenheder).
Begge mængder er skaleret, så dykkerens maksimale tolereret eksponering for hver er 100 %.
Suunto Zoop Novo viser ikke CNS % eller OTU % men viser i stedet den største af de to i feltet OLF%. OLF%- værdien er eksponeringen for iltforgiftning og står for Oxygen Limit Fraction.
Hvis for eksempel dykkerens maksimale tolereret eksponering for CNS % er 85 % og den maksimale tolereret eksponering for OTU % er 80 %, viser OLF% den største skalerede værdi, som er 85 % i dette tilfælde.
Iltrelateret oplysninger, som vises af dykkercomputeren, er også designet til at sikre, at alle advarsler og visninger sker på de rette stadier under et dyk.
NÅR GRÆNSEMÆNGDEN FOR ILT (OXYGEN LIMIT FRACTION) VISER, AT DEN MAKSIMALE GRÆNSE ER NÅET, SKAL DU OMGÅENDE GRIBE IND FOR AT NEDSÆTTE EKSPONERINGEN FOR ILT. Manglende handling for at nedsætte eksponeringen for ilt efter en CNS/OTU-advarsel kan hurtigt forøge risikoen for iltforgiftning, personskade eller dødsfald.