Suunto is committed to achieving Level AA conformance for this website in conformance with the Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.0 and achieving compliance with other accessibility standards. Please contact Customer Service at USA +1 855 258 0900 (toll free), if you have any issues accessing information on this website.

Suunto 9 Peak Pro Brugervejledning

Ruter

Du kan bruge Suunto 9 Peak Pro til at navigere efter ruter. Planlæg din rute i Suunto-appen, og overfør den til dit ur ved den næste synkronisering.

Sådan navigeres efter en rute:

  1. Stryg op, eller tryk på den nederste højre knap på uret, og vælg Kompas.

    Navigation Start S9PP

  2. Stryg opad fra bunden af navigationsskærmen eller tryk på den nederste højre knap.

  3. Rul til Ruter, og tryk på den midterste knap for at åbne listen over ruter.

  4. Rul til den rute, du vil navigere efter, og tryk på den midterste knap.

    Routes list S9PP

  5. Vælg ruten ved at trykke på den øverste knap.

  6. Vælg Start træning, hvis du vil bruge ruten til træning, eller vælg Kun navigation, hvis du kun vil navigere på ruten.

BEMÆRK:

Hvis du kun vil navigere på ruten, gemmes eller logges der ikke noget i Suunto-appen.

  1. Tryk på den nederste højre knap når som helst, og vælg Afslut navigation for at holde op med at navigere.

Tryk på skærmen for at skifte mellem oversigtskortet og en mere detaljeret visning.

Route overview S9PP

I den detaljerede visning kan du zoome ind og ud ved at trykke på skærmen eller holde den midterste knap nede. Justér zoomniveauet ved hjælp af den øverste og nederste højre knap.

Route zoom S9PP

Mens du er i navigationsdisplayet, kan du stryge op fra bunden af skærmen eller trykke på den nederste højre knap for at åbne en liste over genveje. Genvejene giver hurtig adgang til navigationshandlinger, f.eks. at gemme din aktuelle placering eller vælge en anden rute at navigere efter.

Alle sportstilstande med GPS har også valgmuligheder til ruterne. Se Navigation under træning.

Navigationsvejledning

Når du navigerer efter en rute, hjælper uret dig med at forblive på rette kurs ved at give dig yderligere meddelelser, mens du bevæger dig langs ruten.

Hvis du f.eks. bevæger dig mere end 100 meter væk fra ruten, giver uret dig en meddelelse om, at du ikke er på den rette rute, og fortæller dig også, når du igen er tilbage på ruten.

Når du når et rutepunkt eller POI på ruten, vises en informativ meddelelse med distance og forventet tid på ruten (ETE) til næste rutepunkt eller POI.

BEMÆRK:

Hvis du navigerer efter en rute, som krydser sig selv, som f.eks. et ottetal, og du foretager en forkert drejning i krydset, antager uret, at du med vilje tager en anden vej på ruten. Uret viser det næste rutepunkt på baggrund af den nye bevægelsesretning. Du skal derfor holde øje med den stiplede linje for at sikre, at du bevæger dig i den rigtige retning, når du navigerer efter en kompliceret rute.

Trinvis navigation

Når du opretter ruter i Suunto-appen, kan du vælge at aktivere trinvise instruktioner. Når ruten overføres til dit ur og bruges til navigation, giver den dig trinvise instruktioner med en lydalarm og information om, hvilken vej du skal dreje.

Table of Content