| Fagudtryk | Forklaring |
|---|
| Højdedyk | Et dyk foretaget i en højde over 300 m (1000 fod) over havoverfladen. |
| Opstigningshastighed | Hastigheden hvormed en dykker stiger op mod overfladen. |
| Opstigningstid | Nødvendig minimumstid for at nå overfladen ved et dyk med dekompressionsstop. |
| Loft | Det højeste punkt, som en dykker må stige op til ved et dyk med dekompressionsstop, som er baseret på baggrund af en udregnet mængde inert gas. |
| CNS | Centralnervesystemsforgiftning. Forgiftning skyldes ilt. Kan forårsage diverse neurologiske symptomer. Den vigtigste af disse er epileptisklignende konvulsioner, som kan medføre, at en dykker drukner. |
| CNS% | Grænsemængde for forgiftning af centralnervesystemet. |
| Rum | Se “Vævstype”. |
| Trykfaldssyge (DCS) | Trykfaldssyge Enhver af en række forskellige skader som følge af enten direkte eller indirekte dannelse af nitrogenbobler i væv eller kropsvæsker, som skyldes en dekompression med utilstrækkelig kontrol. |
| Dekompression | Tid brugt ved et dekompressionsstop eller -område, inden overfladen nås, så optaget nitrogen får mulighed for at forlade vævene på en naturlig måde. |
| Dekompressionsområdet | Dybdeområdet mellem gulvet og loftet ved et dyk med dekompressionsstop, inden for hvilket en dykker skal stoppe i noget tid under opstigning. |
| Dykkeserie | En række gentagne dyk mellem hvilke dykkercomputeren viser, at der er nitrogenbelastning. Når nitrogenbelastningen når nul, deaktiveres dykkercomputeren. |
| Dykketid | Den forløbne tid mellem tidspunktet, hvor en dykker forlader overfladen for at nedstige, og tidspunktet, hvor dykkeren vender tilbage til overfladen ved afslutningen af dykket. |
| Bund | Den dybeste dybde under et dyk med dekompressionsstop, hvor dekompression sker. |
| MOD | Maksimal operationsdybde på en indåndingsluft er den dybde, hvor iltpartialtrykket (pO2) i gasblandingen overstiger en sikkerhedsgrænse. |
| Multileveldykning | Et enkelt eller gentagne dyk, der omfatter tid brugt ved forskellige dybder og derfor ikke har ikke-dekompressionsgrænser, som kun bestemmes alene vha. den maksimale dybde, der blev nået. |
| Nitrox (Nx) | Refererer i sportsdykning til enhver blanding, som har et højere iltindhold end almindelig luft. |
| Ingen deko | Ikke-dekompressionstid. Den maksimale tid, som en dykker kan forblive på en bestemt dybde uden at skulle foretage dekompressionsstop under den efterfølgende opstigning. |
| Ikke-dekompressionsdyk | Ethvert dyk, som gør en direkte og uafbrudt opstigning til overfladen mulig på et vilkårligt tidspunkt. |
| Ikke-dekotid | Forkortelse for ikke-dekompressionstidsgrænse. |
| OTU | Oxygentoleranceenhed. Bruges til at måle toksiciteten i hele kroppen, der forårsages af længere tids eksponering over for et højt iltpartialtryk. De mest normale symptomer er irritation i lungerne, en brændende fornemmelse i brystet, hoste og nedsættelse af den vitale lungekapacitet. |
| O2% | Procent ilt eller mængde ilt i indåndingsluften. Almindelig luft indeholder 21 % ilt. |
| pO2 | Iltpartialtryk. Begrænser den maksimale dybde, ved hvilken nitrox-blandingen kan bruges på sikker vis. Den maksimale partialtrykgrænse ved dykning med beriget luft er 1,4 bar. Den absolutte partialtrykgrænse er 1,6 bar. Dyk foretaget ud over denne grænse risikerer øjeblikkelig iltforgiftning. |
| Gentaget dyk | Ethvert dyk, hvor dekompressionstidsgrænser påvirkes af resterende nitrogen, som blev optaget under tidligere dyk. |
| Resterende nitrogen | Mængde overskydende nitrogen, som er tilbage i en dykker efter ét eller flere dyk. |
| RGBM | Reduced Gradient Bubble Model. Moderne algoritme til sporing af både opløste og frie gasser i dykkere. |
| Dykkerapparat | Lungeautomat for svømmedykkere |
| Overfladeinterval | Den forløbne tid mellem tidspunktet, hvor en dykker vender tilbage til overfladen fra et dyk, og tidspunktet, hvor en dykker nedstiger ved et efterfølgende dyk. |
| Vævstype | Teoretisk begreb brugt til at udvikle vævstyper med henblik på sammensætningen af dekompressionstabeller eller -beregninger. |