Suunto D5 kan bruges sammen med Suunto Tank POD til trådløs overførsel af flasketryk til dykkercomputeren. Flere flaske-POD'er kan parres med dykkercomputeren.
Du kan parre din dykkercomputer med Suunto-appen via Bluetooth. Du kan overføre dine dykkerlogfiler til Suunto-appen fra dykkercomputeren og analysere dem på din mobiltelefon. Det er også muligt at tilpasse dykkertilstande og ændre dykkercomputerens indstillinger via Suunto-appen.
Du kan også tilslutte denne dykkercomputer til en pc eller Mac med det medfølgende USB-kabel for at opdatere dykkercomputersoftwaren med SuuntoLink.
Brug ikke denne dykkercomputer med uautoriseret tilbehør, og forsøg ikke at oprette trådløs forbindelse til mobilapps eller udstyr, der ikke er godkendt eller officielt understøttet af Suunto.