Hvis du har parret uret med Suunto-appen på din smartphone, kan du modtage meddelelser, som f.eks. indgående opkald og sms-beskeder på uret.
Meddelelser, der modtages fra visse apps, der anvendes til kommunikation, er muligvis ikke kompatible med Suunto D5.
Når du har parret dit ur med appen, er meddelelser slået til som standard. Du kan slå dem fra under Generelt » Tilslutning.
Når der modtages en meddelelse, vises der en pop op-meddelelse på skærmen. Meddelelsen vises i 10 sekunder, hvor det aktuelle klokkeslæt samtidigt vises øverst på urdisplayet.
Hvis meddelelsen er for lang til at kunne blive vist på skærmen, kan du rulle igennem hele teksten ved at trykke på den nederste knap.
Hvis du får et opkald på telefonen, vises en meddelelse for indgående opkald på uret.
Hvis du vil slå lyden fra på din enhed og stoppe vibrationen, skal du trykke på den nederste knap. Du kan ikke besvare eller afvise et opkald på dit Suunto D5.
Hvis du har et ubesvaret opkald, vises symbolet for dette på urdisplayet i 2 sekunder, mens uret vibrerer.
Toner og vibration kan slås til og fra under Generelt » Enhedsindstillinger.
Du kan finde ulæste meddelelser og ubesvarede opkald i meddelelseshistorikken på uret.
Åbn hovedmenuen, og rul til Generelt » Notifikationer. Her vises de 10 nyeste meddelelser. Der vises data øverst på skærmen, når du modtager sms'en eller opkaldet.
Hvis du vil slette meddelelserne, skal du vælge Slet alle.